Lørdags workshop: Indkald, d. 9/11 kl. 9.30 – 11.00

300,00 kr.

Workshoppen har plads til max 5 hunde og er for dig, der har en hund, som meget hellere vil undersøge omgivelserne end straks komme susende, når du kalder på den.

Det kan også være, at den kommer og får sin godbid, men I når ikke at have kontakt, inden den suser afsted igen.

Der kan være mange grunde til, at jeres indkald ikke fungerer som I ønsker det, og det skal vi arbejde med.

Workshoppen:

  • Fokuserer på, at sætte miljøet op, så du og din hund opnår succes med jeres samarbejde
  • Tager udgangspunkt i hundens niveau og dine forudsætninger
  • Fremmer jeres relation og hundens arbejdsglæde.
  • Kommer omkring teori og hundesprog, der hjælper jeres forståelse for et hundeliv.
  • Inspirerer jer til nemt at overføre træningen til jeres hverdag og på jeres gåture.

Hunden skal ikke have sin mad inden I kommer, men tag det med.

Når I kommer, skal hunden være i snor og må ikke få fornøjelsen af at hilse på de andre.

Til Workshoppen skal I medbringe:

  • En god portion humor og tålmodighed
  • En god portion toplækre bløde godbidder fx pølsestykker + en anden god slags godbidder
  • Hundens yndlingslegetøj
  • En lang line (5-10 meter)
  • Vand og skål
  • Beklædning efter vejrforholdene

Vi holder pauser undervejs, læringen skal have lov til at lagre sig.

Vi træner under ordnede forhold, på indhegnede arealer og der er adgang til toilet.

Din tilmelding er økonomisk bindende, er du forhindret i at komme, meld venligst afbud på sms og vær opmærksom på, at vi ikke har mulighed for at tilbyde dig erstatningstimer.

Ugentlig træning er godt, men ikke nok, med 2 x 5 minutters daglig træning vil I se begejstringen fra snude til halespids og mærke motivationen til at fortsætte 🙂

Dette hold er udsolgt